Millionstøtte og voksende interesse: Generationer bringes sammen på plejehjem

I dag offentliggøres en stor artikel om Leg på Plejehjem i det landsdækkende nyhedsmedie Seniormonitor. Artiklen peger de postive effekter ved Leg på Plejehjem.

Hele artiklen kan læses på Seniormonitors hjemmeside, men vi bringer også her nogle udpluk:

Når man taler om ældre, siger man ’vores ældre’ – dermed siger man, at det ikke er os selv. Det er fordi, det er voksne, som har magten, der taler. Man taler om barndom og alderdom, men der er ikke noget, der hedder voksendom. Så der, hvor generationsmøder fungerer allerbedst, er der, hvor alle generationer er med, og hvor voksne tager sig tid til at være med i et fællesskab.
— forklarer Anne Leonora Blaakilde og peger på, at man i vores kultur har en tendens til at søge dem, der er magen til os selv.

Grundprincippet er, at det ikke er underholdningsaktiviteter, men at det handler om at facilitere et fællesskab, hvor alle skal kunne være aktivt deltagende ud fra de fysiske og kognitive evner, de har. Det er vigtigt, at alle er en del af fællesskabet, for hvis man står i periferien og ikke så godt kan være med, kan man godt føle sig ekskluderet.
— Rasmus Holst Nielsen, Projektleder ved Leg på Plejehjem

Der sker noget magisk, når børn og ældre mødes. Vi oplever, at vores beboere liver op på en helt ny måde, når børnene kommer. Og samtidig oplever vi børn og deres forældre, der nyder den ekstra nærhed og omsorg som beboerne giver.
— Susanne Serin, der er forstander på plejehjemmet Lotus og igennem to år har haft Leg på Plejehjem som en fast del af hverdagen

Foto: Samværd



Forrige
Forrige

Leg på plejehjem i landsdækkende fotoudstilling

Næste
Næste

Tre priser på fem måneder!