BLIV FRIVILLIG TIL
"Little Friends" -
en musikalsk legestue for internationale og danske børn
Vi har brug for dig!
Inden legestuen starter, skal der stilles legesager og stole frem, der skal laves kaffe, the og anrettes lidt kage.
Undervejs i legestuen er der brug for hjælpende hænder til at vise fakter og hjælpe forældre og børn (særligt forældre med to børn bliver glade for en ekstra hånd)
Efter legestuen snakker og hygger vi sammen, mens vi drikker kaffe og spiser kage
Lyder det som noget for dig, så tøv endelig ikke med at skrive eller ringe til projektmedarbejder Kristina Fehr Therkildsen på tlf. 22229204 eller på mail kt@foreningensamvaerd.dk for at høre lidt nærmere.
Det er selvfølgelig helt uforpligtende.
Legestuen er arrangeret i samarbejde med Erhverv Aarhus, International Community.
En gang i måneden afholder vi "Little Friends" på Folkehuset Møllestien. Vi åbner dørene kl. 10:00. Kl. 10:30 starter selve legestuen, hvor en musikvært synger og spiller gamle danske børnesange samt et par enkelte engelske børnesange. Derefter er der kaffe, kage og hygge indtil kl. 12:00.Mange internationale familier savner fællesskaber med danske familier, og derfor håber vi, at legestuen vil blive et trygt og hyggeligt sted at mødes på tværs.