Randers starter to nye legestuer

Vi har været et par dage i Randers for at undervise i “Leg på Plejehjem med Børnehaver” - for første gang for to legestuer på samme tid og for første gang med en vuggestue! Det er fantastisk at komme i gang med at udbrede legestuerne igen, efter en lille “corona-pause”.

Personalet fra de to plejehjem, Kristrup og Tirsdalen, samt børnehaven Tirsdalen og Kristrup vuggestue, havde glædet sig til dagene og deltog med et kæmpe engagement.

På kursusdag 1 lærte vi fra os, om alt hvad vi har af viden og erfaring med at afholde legestue på et plejehjem, og samtidig fik plejehjem og børnehave, samt plejehjem og vuggestue mulighed for at møde hinanden og forventningsafstemme. En del af kurset handler netop om at finde frem til hinandens forskellige forventninger - det er vores erfaring, at det skaber bedre grobund for succes. Deltagerne havde også stor glæde af at høre om hinandens forskellige fagligheder på tværs af plejehjem og børneinstitutioner. Det gav en stor indsigt og forståelse i hinandens arbejde, men også for dem som legestuen primært handler om: De ældre og børnene.
Vi testede forskellige legestuesange af sammen, så modet til at stå frem som musikvært til legestuen blev styrket.

Dag 2 kom vi igen og faciliterende den allerførste legestue på begge plejehjem. Så var legestuesamarbejdet igang og de fremtidige musikværter og medværter, fik inspiration til de næste legestuer. Det er nemlig enten plejehjemmets eller børnehavens eget personale, der selv skal facilitere legetuerne fremover. Det kan kun blive godt med det gode gå-på-mod personalet viste.

Vi glæder os til at se de nye samarbejder blomstre.

Velankommet til Randers med alle vores legestuekufferter

Kursusdag 1 - undervisning og workshop i “Leg på Plejehjem med Børnehaver”

Kursusdag 2 - facilitering af den første legestue på plejehjemmet Tirsdalen sammen med børnehavne Tirsdalen

Forrige
Forrige

Ny legestue i Risskov fik en forrygende start

Næste
Næste

Leg på Plejehjem er startet med stor succes i Skanderborg