Samværd SAMARBEJDER MED INFLUENCER
I Samværd vil vi så gerne, at endnu flere får kendskab til vores arbejde og vores projekter!
Når det sker, er der nemlig endnu flere mennesker, som får mulighed for at være en del af fællesskabet og være med til at bygge broer på tværs af generationer. Og nu afprøver vi noget nyt for at blive endnu mere synlige. Vi har nemlig indgået et samarbejde med den dygtige influencer Maja Sülau. Der er mange overvejelser bag samarbejdet, og vi har valgt Maja på grund af hendes tidligere engagement, hvor hun allerede har deltaget i flere af vores legestuer og delt sine værdifulde oplevelser derfra. Derudover er hun uddannet pædagog og har selv arbejdet med lignende tiltag.
Samarbejdet er udformet som en giveaway, og den heldige vinder modtager både en lille kuffert til sig selv samt Den Magiske Kuffert og et kursus i Leg på Plejehjem til sit barns institution. 👧🏼👦🏼🎼
Du kan læse mere og deltage lige her!